Efter 4-5 timer intens og hård bowl skating fandt vi i går
frem til tourens første vinder:
- Dannie Carlsen
- Thomas Madsen
- Diego
- Simon Sal
Som tilskuer var det en helt fantastisk dag, men dommerne
havde noget at se til. Niveauet vi var vidne til var utroligt højt, og det har
helt sikkert ikke været en let beslutning først at skulle vælge 6 finalister
ud, og derefter finde en samlet vinder.
Thomas Madsen var oprindelig dommer, men valgte at skate med
i det sidste heat – og jeg lyver ikke, når jeg siger at han gav den et
ordenligt spark i røven.
Diego og Simon var på hver deres måde også et godt bud på
en samlet vinder. Diegos stil og specielt airs var helt i top, og Simon taler jo lidt for sig selv, og er på vej op i klassen sammen med de tunge drenge.
Den samlede sejre gik dog til Dannie C, der punkt et altid er
god for nogle helt fantastiske smooth grinds, punkt 2 så satte han i går tricks,
som hverken publikum eller arrangørerne kunne finde et navn til – Så det endte
med at blive kaldt en ”Carlsen” – Det er vel i sig selv en første plads værdig. Nåh ja, punkt 3 så får han sgu det hele til at se så let ud.
Super svedig dag, og vi ser allerede nu frem til lørdag i
Fælledparken, hvor anden rundet går ned – Så kom frisk, du går glip af noget
hvis du ikke gør.
Se det fulde program her og smut samtidig forbi Bowl Days Facebook.
Thomas Madsen hviler stængerne hjem ad i bussen – Vi kunne
godt tænke os at vide hvordan de har det i dag, for i søndags gav de den fan’me
gas. Respekt.